Mærkesager
Styr på den nære velfærd
I Aarhus skal mennesket og ikke regneark være udgangspunktet for vores beslutninger. Vi skal møde borgeren med respekt og sikre, at ingen efterlades på perronen. Ord som tillid, hensyn og ordentlighed skal definere vores syn på borgeren. Vi skal bygge et Aarhus, hvor systemet tjener mennesket og ikke omvendt.
Sådan kan det lykkes os at skabe et mere socialt retfærdigt Aarhus.
Færre tjeklister, mere nærvær
Alt for længe har vi insisteret på at foretage kontrol på kontrol, registrere alt i detaljer og måske vi på et eller andet tidspunkt mistede blikket for kerneopgaven. Vi skal genoprette balancen. Frigøre tid. Så de ansatte får mere tid sammen med borgerne, når de skal bruge mindre tid på dokumentation og styring. Jeg drømmer om færre tjeklister og mere nærvær. Der må være tid til, at se hinanden i øjnene – og så må dokumentationskravene vige for virkeligheden.
Styrket relation og kommunikation mellem borgere og kommunen
Sagsbehandlerne løber stærkt, og mange borgere føler, at de kæmper en evig kamp med kommunen. Det skal være lettere at kommunikere med kommunen. Som resultat af vores magistratsstyre og sektoransvaret falder udsatte borgere ofte mellem to stole. Vi skal arbejde med en “én borger – én indgang”-model, hvor man kan få den hjælp man har brug for, uden at blive kastebold i systemet. Vi skal sætte et stop for systemforvirringen, så der kun er én indgang, én sagsbehandler, én tillidsfuld hånd, som leder én gennem svære tider.
Kvalitetsløft af daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem
Når vi sender vores børn i daginstitution eller vores ældre på plejehjem, skal det være bekymringsløst – eller så bekymringsløst, som det nu engang kan være. Vi skal ikke være så bange for at investere i menneskers ve og vel. Det betaler sig altid.
En bæredygtig fremtid
Vi må tænke på klimaet og miljøet hver gang, vi træffer en beslutning om byens udvikling. I Aarhus skal vi – både nu og i fremtiden – kunne trække vejret frit. Vores kommune skal have en god offentlig transport, som er til at betale, så færre har brug for bil. Naturen skal have plads i vores by, og det skal være lettere for aarhusianerne at træffe bæredygtige valg.
Det er afgørende, at vi skaber et grønnere Aarhus.
Bedre og billigere offentlig transport
En busbillet skal koste 15 kr. uanset hvor mange zoner, du rejser inden for kommunegrænsen. Dækningen skal være bedre. Det nytter ikke, at billetten er billig, hvis der ikke er et busstoppested i sigte. Vi skal have flere afgange og etablere flere busbaner, så busserne ikke sidder fast i bilkøerne. Den offentlige transport skal være at foretrække frem for privatbilisme, for det er godt for byen, for luften og for fremtiden.
Beskyttelse af natur
Aarhus Kommune har dejlig meget natur, men i lang tid har vi mennesker møvet os ind på naturens område, fordi vi bygger, bygger og bygger. Nu er det tid til at give naturen ro og give en smule tilbage.
Bæredygtigt byggeri og mere bevarelse
Og når vi nu snakker om byggeri, mener jeg, at kommunen skal stille højere krav til byggematadorerne. Vi skal bygge af bæredygtige materialer og sikre, at husene kan stå i mange år fremad. I stedet for at rive velfungerende huse ned for at bygge højhuse af pap, skal vi renovere og istandsætte med henblik på bevarelse.
Bedre rammer for fællesskabet
Hvert år vokser Aarhus, og jeg forstår det godt – for her er jo dejligt. Både unge som gamle, høj som lav – alle skal have mulighed for at høre hjemme i vores by. Der skal være bedre forudsætninger for lokale fællesskaber, foreninger og sammenhold. Meningsfulde aktiviteter skal binde os sammen, og rammerne for vores fællesskab skal være i orden, så vi ikke burer os inde bag indfaldsveje og boligblokke.
Jeg tror på, at vi sådan kan skabe et lykkeligere Aarhus.
Understøttelse af bredt kulturliv
Vi skal sikre, at der er gode lokaler til rådighed, at der er økonomi til også de mindre tilbud, og at alle – uanset pengepung – kan være med. Det kan ikke være rigtigt, at man skal sidde i kø fra midnatstid en tilfældig sommeraften for at få sit barn meldt til gymnastik. Det må være en form for pladsgaranti til idrætsfacilitet i vores kommune – og hvis der er mange børn, der drømmer om at gå til gymnastik, så må kommunen gøre det muligt.
Sikre flere parker og legepladser i byplanlægningen
I virkeligheden handler det her om, at vi skal tænke helheden, når vi byudvikler. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge huse og veje. Det er ikke tilstrækkeligt at tegne rundkørsler og lyskryds. Der skal være steder, vi kan mødes. Og der skal være nok af dem. Steder, vi kan mødes.
Bedre inklusion af socialt udsatte
Socialområdet løftes, så udsatte børn, unge og voksne kan få den rette hjælp i tide – uanset om man slås med mistrivsel, handicap eller sociale problemer. Vi kan ikke længere blindt tro på, at vi løser problemer med hjemløshed ved at skubbe borgerne ud af byen. Vi må løse de bagvedliggende faktorer, der er årsagen til livet på gaden. Komplekse problemer kræver komplekse løsninger, og vi må se på det hele menneske. Vi bør sikre en langt bedre involvering af udsatte grupper i stedet for at tro, at løsningerne findes bag skriveborde og regneark.