De seneste år har der været fokus på, at trygheden i nattelivet ikke er tilstrækkelig. Jeg er selv en af dem, der på de sene timer knuger om mine nøgler i jakkelommen, og som skriver med mine veninder, så snart vi er hjemme – for at sikre, at vi alle er kommet sikkert hjem.

Derfor er jeg ikke sen til at støtte forslaget om, at der skal etableres et safehouse i Aarhus – og heldigvis er jeg ikke den eneste med den tanke. 

Et safehouse er målrettet unge, men er egentlig til for alle, der færdes i nattelivet. Man skal kunne få et glas vand, hjælp til at ringe hjem eller efter en taxa, hvis telefonen er gået ud eller blevet væk, man skal kunne få et plaster på såret eller i de helt alvorlige tilfælde, hjælp til at komme på hospitalet. Man skal også kunne få et kram og en snak, hvis der i løbet af natten er sket noget, der har sat sig spor. 

Et safehouse i Aarhus skal fungere som et sted, hvor man kan komme hen, hvis man er utryg – hvad end utrygheden bunder i. Et sted, hvor man kan samle kræfter til at finde hjem i seng.

Jeg mener også, at man bør investere i bedre belysning i byen, flere natbusser, og kommunalt ansatte dørvagter. Det ville være en god start.